Holmbergs stamtræ

Velkommen til Holmbergs slægt

Her på siden kan du følge med i, hvor langt vi er kommet i arbejdet med at finde Finns aner og nogle af deres efterkommere. 

Alle kan se de gamle gutter og gutterinder, men nulevende personer er skjult for gæster.

Du kan søge på en person, eller klikke på nogen af dem, der er listet op i statistikken længere ned på siden. Ved alle personer kan du vælge mange måder at se stamtræet på. 

En af de mere interessante er "interaktivt træ", hvor man kan surfe op og ned gennem slægten og udvide hver enkelt navn for at se flere detaljer.

Kontakt:

Har du kommentarer, spørgsmål eller rettelser, så skriv til Mona. mona(snabel-a)holmberg2.dk


Siden er lavet i Open Source-programmet Webtrees, som er gratis. Du kan hente det her. Det kræver, at du har egen hjemmesideplads, hvor du kan lægge grundkoden, og så kan du tilgå din stamtavle og rette i den lige meget fra hvilken computer - bare der er netadgang.
Der er hjælpeforum på Webtrees' hjemmeside, som er på engelsk, men jeg vil også gerne slå et slag for den facebook-gruppe Jamie Jeanett Jaconelli har oprettet: "Brug af webtrees"

For spørgsmål generelt om slægtsforskning kan jeg henvise til en udemærket guide som Ole V Laursen-Wadschier har lavet, guiden findes her Wadschier.dk

Holmbergs slægtstræ

Forarbejdet til slægtstræet har vi fået fra Jutta Christensen


Jutta siger selv: "Dette er et påbegyndt arbejde, der forhåbentlig aldrig bliver færdigt. Det er mit håb, at andre vil kunne bruge dele af det og fortsætte, hvor jeg slap".

"Christensen familien, med forgængere og efterkommere. Dette er ikke tænkt som en slægtstavle, men et forsøg på, at komme lidt nærmere på alle disse personer der ligger til grund for den fælles fortid og kommende fremtid.
Starten på disse oplysninger skyldes en søn til min svigermor; Carla Vilhelmine Christensens søster Ingrid Bodil Christensen. Begyndelsen er lavet af en slægtsforsker og blev betalt af Tommy G. Jensen (ID161), som døde ung. Hans del af familien havde ingen interesse i dette og ville kassere det.
Slægtsforskeren har arbejdet helt professionelt med et ark papir til hvert ægtepar med oplysninger om børn og om deres forældre og hver person har sit eget nummer.

Jeg, Jutta Christensen (født Olsen 26. januar 1933 og indgiftet i familien), har her i år 2000 forsøgt at se det fra en mere menneskelig vinkel uden at skulle lede i papirark. Jeg har tænkt, at mit barnebarn Yngve Christensen (født 23. april 1979) og andre unge mennesker i familien kunne have interesse i det".

  • Andersen familien: Var fæstere på Lydinge Mølle i Fjellebro Gods: Denne familie starter her ca. 1715 og gifter sig 3. december 1854 ind i Holmberg-familien.
  • Holmberg-familien:
    I 1822 hører vi første gang om en Holmberg, som gifter sig med Johanne Kirstine Rasmusdatter. Deres søn August gifter sig ind i Andersen-familien.
  • Christensen-familien: Holmberg-linjen gifter sig 10. april 1904 ind i Christensen familien.
    Andreasine Vilhelmine Marentine Holmberg og Frederik Carl Christensen
  • Iversen: Andreasines far Carl Ferdinand Holmberg var gift med Iversine Rasmine Iversen, og hendes familie har vi foreløbig trevlet op tilbage til Oluf Rasmussen (1671-1731)


Da Jutta døde i 2000 lå papirerne i et par år, og da Henning så ville rydde op, ringede han til Finn Holmberg, for at høre om vores familie var interesserede i at få en kopi af Holmberglinjen. Finn sagde ja tak, men da han ikke havde meget forstand på slægtsforskning, gav han det videre til sin fætter Hans, som arbejdede lidt med sin kones slægtstavle.

Hans Holmberg gjorde et stort arbejde med at lægge det hele ind i et computerprogram og ud på sin hjemmeside. Han indsamlede en masse supplerende oplysninger, men dette fik en brat afslutning, da han pludselig døde i efteråret 2005.

Nu gik der igen et par år, og så fik vi hele Hans' arbejde tilbage fra hans familie.
Nu er det så Mona Holmberg (Finns kone), der bestyrer hjemmesiden og med stor hjælp fra familien på Bornholm, og senest Martin Holmbergs børnebørn, er der også blevet suppleret med friske data og billeder.

Der forestår dog et stort arbejde med at få verificeret mange af oplysningerne og tilføjet kildeoplysninger. Dette vil tage mange år. Hvis du er slægtsforsker og henter oplysninger på disse sider, er det dit eget ansvar at verificere de oplysninger, der ikke allerede er verificeret. Men du er velkommen til at hente.

Statistik — Holmbergs stamtræ

Dette stamtræ blev sidst opdateret 18. december 2018.

Individer
Mænd
1.044
52,1 %
Kvinder
961
47,9 %
Total antal efternavne
Familier
Kilder
Medieobjekter
Opbevaringssteder
Total antal begivenheder
5.307
Total antal brugere
21
Nyheder
2. marts 2014 - 16:28:20

TIP: Hvis siden står på engelsk, kan du skifte sprog oppe i øverste højre hjørne.

Grandfætter og -kusine-træf
2. marts 2014 - 16:27:50

HolmbergkageI august 2013 fik vi besøg af Finns 3 grandkusiner og en grandfætter, som havde fundet dette stamtræ på nettet. De er alle børnebørn af Martin Holmberg, som boede Kystvej 12 her i Nyborg. Hanne og Steen er børn af Inger Holmberg, og Kirsten og Margrethe er Helmer Holmbergs døtre. De har bidraget med rigtig mange oplysninger og fotos til stamtræet.

I efteråret mødtes alle hos Steen og Camilla, for at udveksle flere oplysninger og fotos. Camilla serverede denne vidunderlige Holmbergkage.

Der er nu kommet ca. 175 billeder og ligeså mange oplysninger ind siden august. De fleste om Laura og Martins familie.

 
2. marts 2014 - 16:27:21

Har du oplysninger om en person, som er eller burde være i stamtræet, så kan du udfylde dette skema. Læs herunder først:

Når du klikker på "skema" viser formularen sig i din webbrowser, men her kan du ikke udfylde den. Før musen ned i højre hjørne, og klik på disketten, der kommer frem her. Så kan du gemme den på din egen computer. Her finder du formularen, og åbner den i Acrobat Reader, udfylder den og gemmer den - gerne med et nyt navn - så har du originalen og kan bruge igen og igen. Derefter vedhæfter du den ved en e-mail, som du sender til Mona.

På forhånd mange tak.

Diasserie

Her kan du se et viftediagram med Finns aner 8 generationer tilbage.

Viftediagram

Læs beretninger om personer i stamtræet:

Hans Andersen * 1715 - † 16. marts 1779 af Jutta Olsen
Hendrik Kempe * 1750 - † 1. september 1790 af Jutta Olsen
Joachim Daniel Hendrik Holmberg * 1784 - † ? af Jutta Olsen
Carl Ferdinand Holmberg * 8. november 1858 - † 5. oktober 1936 af Hans Ove Holmberg
Henning Christensen * 30. august 1930 af Jutta Olsen
Jutta Olsen * 26. januar 1933 - † 2000 af Jutta Olsen
Leif Holmberg * 20. januar 1925 - † 22. juli 1999 af Leif Holmberg
Regner Thierry * 1939 - †1999 af Irene Thierry
På denne dag
Ingen begivenheder er registreret for nulevende personer for i dag.
Hvem er online
1 bruger
Mest brugte 10 efternavne