2 x tip Johanne Kirstine Rasmusdatter, 17951875 (aged 80 years)

Name
2 x tip Johanne Kirstine /Rasmusdatter/
Name prefix
2 x tip
Given names
Johanne Kirstine
Surname
Rasmusdatter
Name
2 x tip Johanne Kirstine /Holmberg/
Type of name
married name
Birth
Note: Bilag 149 og 149a
Christening
Note: Bilag 149 og 149a
Birth of a sister
Address: Taarup
Note: Bilag 435
Baptism of a sister
Note: Bilag 435
Birth of a brother
Note: Bilag 619
Baptism of a brother
Note: Bilag 619
Death of a brother
Note: Bilag 640
Burial of a brother
Note: Bilag 640
Birth of a sister
Note: Bilag 617
Baptism of a sister
Note: Bilag 617
Census
Address: 56. familie i Taarup
Note: Bilag 044
Shared note: 1801:

1801:

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Rasmus Hansen59Giftmandhuusmand med jord
Kirsten Nielsdatter40Gifthans kone
Niels Rasmusen11Ugiftderes børn
Hans Rasmusen9Ugiftderes børn
Johanne Kirstine Rasmusdatter6Ugiftderes børn
Mette Rasmusdatter5Ugiftderes børn
Dorthe Rasmusdatter1Ugiftderes børn
Birth of a sister
Note: Bilag 152
Baptism of a sister
Note: Bilag 152
Death of a father
Note: Bilag 632
Burial of a father
Note: Bilag 632
Tronskifte
Frederik VI
1808 (aged 12 years)
Historisk Begivenhed
FORORDNING OM KOPPEVACCINATION 1810
April 3, 1810 (aged 15 years)
Danmark
Confirmation
Note: Bilag 151 sammen med Hans og Mette
Birth of a daughter
Address: Taarup
Note: Bilag 322
Note: De annekterede bataljoner blev kun mobiliseret i krigstid. Mandskabet var enten tidligere soldater eller mænd mellem 21 og 36, der var opført i lægdsrullerne og ikke i forvejen var udskrevet til hærens stående enheder. Der var altså tale om folk, der til daglig var civile med civile erhverv.
Baptism of a daughter
Address: Taarup
Note: Bilag 322
Not married
1814 (aged 18 years)
Historisk Begivenhed
Slaget ved Waterloo: Hertugen af Wellington besejrede Napoleon Bonaparte og afsluttede Napoleonskrigene.
June 18, 1815 (aged 20 years)
Waterloo, Belgium
Birth of a son
Address: Tårup,
Note: Bilag 167
Christening of a son
Note: Bilag 167
Religious marriage
Note: Bilag 147
Residence
Note: Bilag 1684
Residence
Address: 1824: St. Kongensgade 67
1837: Adelgade 225
Note: Set i lægdsrullen for August.

Set i lægdsrullen for August.
St. Kongensgade 67 er matr.nr. Huset, der ligger på adressen i dag er bygget senere. (adr. nr. 85). det ligger på hjørnet af Hindegade og St. Kongensgade.

Birth of a daughter
Note: Bilag Div_023

Bilag Div_023
Findes også her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114465#203407,38575787
(AO)
side 19 af 472

Baptism of a daughter
Note: Bilag Div_023
Historisk Begivenhed
Kongeriget får en dåbsforordning
May 30, 1828 (aged 33 years)
Danmark I 1828 udsendte Frederik VI en dåbsforordning, hvor det bl.a. fremgik af § 18, at ethvert barn herefter skulle døbes “ei alene med fornavn, men og med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære.” Dåbsforordningen af 1828 gav dog intet svar på, hvem der skulle bestemme, hvad børnene skulle hedde. Derfor fulgtes den op af et cirkulære, der foreskrev at såfremt familien ikke i forvejen havde et slægtsnavn, var det op til faderen at bestemme barnets efternavn. Fædrene fik oven i købet en række valgmuligheder, når de skulle vælge efternavne til poderne: - Faderens eget efternavn. - Faderens fornavn efterfulgt af et -sen (patronym. - Et stednavn som familien havde tilknytning til. I cirkulæret fremgik det også at alle søskende skulle bære det samme efternavn. For kvinderne betød dette i praksis et farvel til skikken med faderens fornavn efterfulgt af -datter. Mange steder valgte man at tolke cirkulæret sådan, at hver generation selv måtte bestemme deres slægtsnavn. Og dermed gik hele idéen med navneloven tabt. 1856: Dåbsforordningen indskærpes: Denne praksis blev imidlertid stoppet med endnu et cirkulære i 1856. Heri fremgår det bl.a.: “at det faste familie- eller stammenavn, der efter frd. af 30te maj 1828 éngang er blevet valgt, ikke blot skal komme til anvendelse for alle børn i den samme generation, men også for alle følgende generationer i den samme familie.”
Death of a mother
Note: Hendes død anmeldes til herredsfogedens skifteprotokol af sønnen, husmand Hans Rasmussen. Det siges her, at hun var almisselem og ikke efterlod sig andet end, hvad der kunne tilfalde fattigvæsnet.
Burial of a mother
Note: Bilag 437
Education
School or college: Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse
Note: Bilag Div_053

Bilag Div_053

Arkivserie: Eksamensprotokol over jordemodereksamen (1807-1837)

Arkivskabere: Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse (1807-1837), Jordemodereksamenskommissionen (1807-1837)

Arkivseriens navn: Eksamensprotokol over jordemodereksamen (Officielt)

Arkivseriens datering: Dannelse: 1807-1837

Bemærkninger: Datoer, navne på eksaminanderne, eksamensspørgsmål og om besvaret.

Note: "Kancelli-Skrivelse 21de Februar 1832 om, at Elevaspiranterne til Jordemoderskolen

"Kancelli-Skrivelse 21de Februar 1832 om, at Elevaspiranterne til Jordemoderskolen
ej maa mangle veldannede Hænder og lige Fingre, samt at de ikke maa være frugtsommelige; Læretiden fastsættes til 1 Aar." Citat fra: "Fremstilling af de for
Det kongelige Frederiks Hospital
og Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse
gældende vigtigste Retsregler
ved K. Teisen, Stiftelsernes Inspektør "

Census
Address: Adelgade 225, 2. sal
Shared note: Folketælling 1834:

Folketælling 1834:

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Johanne Christine Holmberg39Gift men fra sin mandJordemoder
Ane Marendie Holmberg11Ugifthendes Datter
Sophie Katrine1Ugifthendes Pleiedatter
Divorce
Note: Bilag Div_020
Note: Fra tidligt i 1700-tallet var separationer relativt almindelige, men man kunne kun få separation gennem kongelig bevilling. Fra 1771 tog Københavns Magistrat sig af mægling i ægteskabssager. Hvis mæglingen ikke lykkedes, ansøgtes Kancelliet. Kun ved klager over øvrigheden, sendtes ansøgningen direkte til kongen. Fra 1795 fik Københavns Magistrat bemyndigelse til at bevillige separation. Fra 1811 skulle par, der ønskede separation til mægling hos en præst, før de søgte Københavns Magistrat om separation. Når kvinder blev separeret, havde de ret til at kalde sig enker og kunne dermed få bevilling til fri næring, hvilket mange benyttede sig af.
Residence
Address: Adelgade 367
Note: Jeg søgte i Daisy:

Jeg søgte i Daisy:
Arkivskaber: Danske Kancelli, 2. Departement
Arkivserie: Registranter
Indhold: I 7 1835 - I 7 1835
Løbenummer: M-58932 (dette er blot én af mikrofilmene)

Divorce filed
Note: Bilag Div_023a og b
Historisk Begivenhed
Fotografiets fødselsdag
1839 (aged 43 years)
Europa Den korte version: Den 19. august 1839 er fotografiets officielle fødselsdag. I september samme år optog den tidligere søofficer Christian Tuxen Falbe som den første dansker nogle daguerreotypier i Paris og sendte dem til sin velynder i København, prins Christian Frederik (den senere Christian 8.), som straks deponerede disse samt et medsendt kamera hos fysikeren H.C. Ørsted. Gennem H.C. Ørsteds elever og hjulpet af en dansk udgave af Daguerres egen vejledning vandt det nye medium snart danskernes anerkendelse og interesse. I 1842 åbnede daguerreotypisten Mads Alstrup (1808-76) det første portrætstudie i hovedstaden; et tiår senere havde København over 100 atelierer, og provinsen fulgte hurtigt trop. Udbredelsen skyldtes det billige visitkortfotografi, som i 1870’erne og 1880’erne gav opgaver til bl.a. Aalborgfotografen Heinrich Tønnies. I 1890’erne indførtes pressefotografiet i danske aviser, og i 1908 ansatte Politiken en fast pressefotograf, Holger Damgaard. Men først i 1950’erne blev reportagefotografiet landsdækkende. Se også
Tronskifte
Christian VIII
1839 (aged 43 years)
Census
Address: Prindsensgade (matr.nr. 367), 1. sal
Shared note: 1840:

1840:

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Johanne Holmberg45EnkeGjordemoder
Ane Holmberg16Ugifthendes Datter
Sophie Chatrine7UgiftPens.. (datter af Arbeidsmand Glumsøe - plejedatter)
Frederikke Madsen1UgiftPens.. (datter af..? - plejedatter)
Maren Larsdatter23Ugiftlever af Haandarbeide, Logerende
Henriette Leppert35Ugiftlever af Haandarbeide, Logerende
Event
Marriage of a daughter
Note: Bilag 1258
Census
Address: Kristen Bernikowstrædet 221, Baghuset, 4. sal th.
Garnision Sogn
Note: Bilag 089
Shared note: Folketælling 1845:

Folketælling 1845:

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Heinrich Lages56GiftSigarmagerHanover
Maren Christensen54GiftKoneAarstofte, Sorø Amt
Peter Wilhelm Mauermann17Ugift*deres SønKjøbenhavn
Johanne Rasmussen48EnkeLogerende, JordemoderOdense
Ane Amaritha Holmberg19Ugift*hendes Datter, syer StøvlerKjøbenhavn
Historisk Begivenhed
3-årskrigen
from March 24, 1848 (aged 53 years)
Danmark
Tronskifte
Frederik VII
1848 (aged 52 years)
Historisk Begivenhed
Grundloven
June 5, 1849 (aged 54 years)
Census
Address: Aabenraa 223, 1ste til gade
Note: Gjordemoder og enke

Gjordemoder og enke
Når kvinder blev separeret, havde de ret til at kalde sig enker og kunne dermed få bevilling til fri næring, hvilket mange benyttede sig af. Citat fra bogen: Gitte Brinkbek: Skilsmissedom og separationsbevilling.

En gjord betyder bånd, så mon ikke en gjordemoder betyder en kvinde, der er medvirkende til at få gjorden løsnet/klippet.

I Danmark har man haft autoriserede jordemødre siden slutningen af 1400-tallet. Det var oprindelig gifte kvinder eller enker, der selv havde født og plejede at bistå ved fødsler. [fra SDE]

Citat fra »Nyt fra Sprognævnet 1996/2«:
Gjordemoder er faktisk en form af ordet jordemoder og betyder det samme som dette ord. Formen gjordemoder er nævnt i Ordbog over det Danske Sprog, bind 9, 1927, under opslagsordet jorde-moder. Det oplyses der at den kendes fra 1744, og at den bl.a. er brugt af Blicher, Søren Kierkegaard og Carit Etlar (i Gjøngehøvdingen, 1853). Førsteleddet gjorde i gjordemoder er dog ikke ordet jorde med et stumt g a la p’et i psalme. Der er derimod tale om et helt andet ord, nemlig ordet en gjord, der betyder ’rem’. Og når man har brugt dette ord i stedet for det oprindelige jord, skyldes det en misforståelse: Man har haft svært ved at forstå hvad ordet jord havde at gøre i betegnelsen for en fødselshjælper (forklaringen er at fødsler tidligere foregik på jorden eller på gulvet). For at få bedre mening i ordet har man så erstattet det »meningsløse« ord jord med ordet gjord der giver mulighed for at man kan opfatte gjordemoderen som ’den der binder en gjord om den fødende eller svøber barnet’.
Bilag 085 og 086

Shared note: .

.

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Johanne Holmberg51EnkegjordemoderTevring i Fyen
Ane Holmberg25Ugifthendes datterKjøbenhavn
Historisk Begivenhed
3-årskrigen slutter
July 25, 1850 (aged 55 years)
Danmark
Marriage of a daughter
Note: Bilag 1089
Death of a husband
Address: Vangede
Note: Bilag 146
Burial of a husband
Note: Bilag 146
Marriage of a son
Note: Bilag 19
Census
Address: Aabenraa 243
Note: Bilag 090
Shared note: 1855:

1855:

NavnAlderCivilstandFødestedStilling i husstandenErhvervTrosbekjendelse
Jens Chr. Henningsen35GiftKjøbenhavnFabriksbestyrerLutheraner
Anne Amarita Henningsen31GiftKjøbenhavnHans Konedito
Carl Vilhelm Henningsen1UgiftKjøbenhavnDeres Søndito
Johanne Holmberg58UgiftNyborg Amt, Frørup SognGiordemoderdito
Emilie Ludowika Köhler8UgiftKjøbenhavnDatterdatterdito
Historisk Begivenhed overskrift
Navnelov
1856 (aged 60 years)
Danmark I 1856 udstedte Kirke- og Undervisningsministeriet en såkaldt »rundskrivelse«, et cirkulære til alle landets biskopper, om at det frie navnevalg var slut, og at det slægtsnavn man havde valgt efter 1828-forordningen, skulle være gældende for alle senere slægtled. Hermed var det officielt slut med at give sine børn det ægte patronym som slægtsnavn, og forordningen vakte enorm forbitrelse hos generationen af bønder født efter 1828, som nu stod over for selv at skulle navngive børn.
Census
Address: Åbenrå 223 nyt no 17
Shared note: Folketælling 1860:

Folketælling 1860:

NavnAlderCivilstandFødestedStilling i husstandenErhvervTrosbekjendelse
Johanne Christine Holmberg67UgiftNyborg Amt, Frørup SognGiordemoderLutheraner
Emilie Ludowika Köhler13UgiftKjøbenhavnDatterdatterdito
Jens Chr. Henningsen40GiftKjøbenhavnArbejdsmandLutheraner
Anne Amarita Henningsen35GiftKjøbenhavnHans Konedito
Carl Vilhelm Henningsen6UgiftKjøbenhavnDeres Børndito
Niels Julius Henningsen2UgiftKjøbenhavnDeres Børndito
et udøbt Barn14 dagedrengKjøbenhavnDeres barndito
Note: Bilag 219
Residence
Address: Åbenrå 26

Citat fra bogen: "Åbenrå 26: et københavnsk hus og dets beboere gennem to århundreder" af Kjeld Kayser.
Ved FT i 1855 boede der i hele ejendommen (inkl. baghus) 119 personer. Ved FT i februar 1860 var antallet faldet til 89. I okt. 1860 flytter Kirstine Holmberg ind. Hun kom fra nr. 17. Se avisannonce.
Mon det også gælder fam. Henningsen? De boede også i nr. 17 ved FT i 1860.
I vejviseren er nævnt 1 Henningsen. Men der boede jo 89 personer i huset...

Tronskifte
Christian IX
1863 (aged 67 years)
Historisk Begivenhed
Slesvigske Krig
between February 1, 1864 and July 20, 1864 (aged 69 years)
Danmark
Residence
Address: AAbenraa 26

Citat fra bogen: "Åbenrå 26: et københavnsk hus og dets beboere gennem to århundreder" af Kjeld Kayser.
Ved FT i 1855 boede der i hele ejendommen (inkl. baghus) 119 personer. Ved FT i februar 1860 var antallet faldet til 89. I okt. 1860 flytter Kirstine Holmberg ind. Hun kom fra nr. 17. Se avisannonce.
Mon det også gælder fam. Henningsen? De boede også i nr. 17 ved FT i 1860.
I vejviseren er nævnt 1 Henningsen. Men der boede jo 89 personer i huset...

Residence
1867 (aged 71 years)

Familiens bopæl gennem årene:

ÅrAdressested
1822FrørupSvendborg Amt
1824St. Kongensgade 67
1824-34Kendes ikke
1838Prindsensgade 367Rosenborg Kvarter, Københavns (Staden), Københavns Amt, Danmark
1840Prindsensgade (matr.nr. 367), 1. sal paa hjørnet af Prindsensgade og AdelgadenSankt Annæ Vester Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark
1845Kristen Bernikowstrædet 221, Baghuset, 4. sal thKøbmager Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark
1850Aabenraa (matr. 223), 1ste til gadeRosenborg Kvarter, Københavns (Staden), Københavns Amt, Danmark
1855Aabenraa 17 (matr. 243)Rosenborg Kvarter, Københavns (Staden), Københavns Amt, Danmark
1860Aabenraa 26 (matr. 245)Rosenborg Kvarter, Københavns (Staden), Københavns Amt, Danmark
Residence
Note: Bilag FT_299
Historisk Begivenhed
Kronen indføres
1875 (0 after death)
Danmark I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875. Møntenheden blev ændret fra rigsdaler til kroner, og 1 rigsdaler blev omvekslet til 2 kroner. Samtidig blev der indført et nyt decimalsystem, hvor 1 krone svarede til 100 øre.
Death
Address: Åbenrå?
Note: Bilag 853

Vartov Kirke er en kirke bygget 1755 i Løngangsstræde i København. Kirken er bygget som en del af udvidelsen af det historiske bygningskompleks Vartov fra 1725. Den er den eneste kirke i København uden tårn eller kuppel. De to klokker hænger på en stabel inde i Vartovs gård.

Det oprindelige kirkerum var åbent ind til sovesalene, så lemmerne på Vartov Hospital kunne følge gudstjenesterne fra deres senge, men det viste sig at være upraktisk på grund af støj og andre forstyrrelser.

I stedet blev kirken bygget til i 1753-55 i forlængelse af Løngangsstræde-fløjen. Kirken er bygget i rokokostil med Johan Cornelius Krieger som arkitekt. Krieger var også mester for selve Vartov-komplekset i barokstil.

Der er foretaget flere ændringer og udbygninger på Vartov siden; mest gennemgribende i 1856-60 ved arkitekten N.S. Nebelong, da bygningen blev forhøjet med en etage og fik sin nuværende form. Den seneste tilbygning er fra 1930 (af Aage Rafn) og rummer præstebolig og kapel. Siden 1920 har kirken været en valgmenighedskirke for grundtvigianere. I de første fem år lejede grundtvigianerne kirken, da den var ejet af Københavns Kommune indtil 1925. Den ejes i dag af Vartov Valgmenighed.

Probate
Note: Bilag SK_012
Burial
Address: Assistens Kirkegård (latin assistens = assisterende) er en kirkegård på Nørrebro i København. Den blev oprettet 6. november 1760, fordi det kneb med pladsen på kirkegårdene inden for de københavnske volde. Den er særlig kendt, fordi en række kendte personer ligger begravet her. I mange andre byer er der også assistenskirkegårde.
Assistens Kirkegård var indtil 1880 inddelt i afsnit, der hørte til hvert sit sogn.
Family with parents
father
17451804
Birth: about 1745
Death: September 1804
mother
17621830
Birth: December 1762 31 Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Death: July 19, 1830Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Religious marriage Religious marriageNovember 10, 1784Frørup kirke, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
5 months
elder sister
1785
Birth: April 10, 1785 40 22 Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
20 months
elder brother
17861790
Birth: November 26, 1786 41 23 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Death: March 1790Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
3 years
elder brother
1790
Birth: January 1790 45 27 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
2 years
elder brother
17921792
Birth: January 1792 47 29 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Death: March 1792Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
21 months
elder brother
1793
Birth: September 11, 1793 48 30 Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
18 months
herself
17951875
Birth: February 26, 1795 50 32 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Death: May 3, 1875Vartov Hospital - Staden, Københavns Herred, Københavns Amt, Danmark
23 months
younger sister
17971886
Birth: January 7, 1797 52 34 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Death: November 2, 1886Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
21 months
younger brother
17981798
Birth: October 2, 1798 53 35 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Death: October 1798Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
19 months
younger sister
1800
Birth: May 9, 1800 55 37 Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Death:
2 years
younger sister
18021879
Birth: September 2, 1802 57 39 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Death: May 9, 1879Vormark, Hesselager, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark
Family with 2 x tip Joachim Daniel Heinrich Holmberg
ex-husband
17841854
Birth: about 1784Mecklenburg, Tyskland
Death: February 17, 1854Gentofte, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
herself
17951875
Birth: February 26, 1795 50 32 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Death: May 3, 1875Vartov Hospital - Staden, Københavns Herred, Københavns Amt, Danmark
Religious marriage Religious marriageDecember 14, 1822Frørup kirke, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Divorce DivorceJanuary 9, 1835København, Sokkelund, Københavns Amt, Danmark
-7 months
son
18221896
Birth: April 23, 1822 38 27 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Death: March 6, 1896Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
3 years
daughter
18251891
Birth: January 28, 1825 41 29 Københavns Amt, Danmark
Death: December 24, 1891Hellig Kors, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
Family with Ole Rasmussen
partner
1782
Birth: November 1782 29 23 Nørre Lyndelse, Åsum Herred, Odense Amt, Danmark
herself
17951875
Birth: February 26, 1795 50 32 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Death: May 3, 1875Vartov Hospital - Staden, Københavns Herred, Københavns Amt, Danmark
Not married Not married1814
5 months
daughter
1814
Birth: May 21, 1814 31 19 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Ole Rasmussen + Gjertrud Christensdatter
partner
1782
Birth: November 1782 29 23 Nørre Lyndelse, Åsum Herred, Odense Amt, Danmark
partner’s wife
Marriage MarriageMarch 27, 1817Kullerup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Birth
Christening
Census
Confirmation
Religious marriage
Residence
Education
Census
Divorce
Residence
Divorce filed
Census
Event
Census
Census
Census
Census
Residence
Residence
Residence
Death
Probate
Burial
Birth

Bilag 149 og 149a

Christening

Bilag 149 og 149a

Census

Bilag 044

Shared note

1801:

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Rasmus Hansen59Giftmandhuusmand med jord
Kirsten Nielsdatter40Gifthans kone
Niels Rasmusen11Ugiftderes børn
Hans Rasmusen9Ugiftderes børn
Johanne Kirstine Rasmusdatter6Ugiftderes børn
Mette Rasmusdatter5Ugiftderes børn
Dorthe Rasmusdatter1Ugiftderes børn
Confirmation

Bilag 151 sammen med Hans og Mette

Religious marriage

Bilag 147

Residence

Bilag 1684

Residence

Set i lægdsrullen for August.
St. Kongensgade 67 er matr.nr. Huset, der ligger på adressen i dag er bygget senere. (adr. nr. 85). det ligger på hjørnet af Hindegade og St. Kongensgade.

Education

Bilag Div_053

Arkivserie: Eksamensprotokol over jordemodereksamen (1807-1837)

Arkivskabere: Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse (1807-1837), Jordemodereksamenskommissionen (1807-1837)

Arkivseriens navn: Eksamensprotokol over jordemodereksamen (Officielt)

Arkivseriens datering: Dannelse: 1807-1837

Bemærkninger: Datoer, navne på eksaminanderne, eksamensspørgsmål og om besvaret.

"Kancelli-Skrivelse 21de Februar 1832 om, at Elevaspiranterne til Jordemoderskolen
ej maa mangle veldannede Hænder og lige Fingre, samt at de ikke maa være frugtsommelige; Læretiden fastsættes til 1 Aar." Citat fra: "Fremstilling af de for
Det kongelige Frederiks Hospital
og Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse
gældende vigtigste Retsregler
ved K. Teisen, Stiftelsernes Inspektør "

Census
Shared note

Folketælling 1834:

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Johanne Christine Holmberg39Gift men fra sin mandJordemoder
Ane Marendie Holmberg11Ugifthendes Datter
Sophie Katrine1Ugifthendes Pleiedatter
Divorce

Bilag Div_020

Fra tidligt i 1700-tallet var separationer relativt almindelige, men man kunne kun få separation gennem kongelig bevilling. Fra 1771 tog Københavns Magistrat sig af mægling i ægteskabssager. Hvis mæglingen ikke lykkedes, ansøgtes Kancelliet. Kun ved klager over øvrigheden, sendtes ansøgningen direkte til kongen. Fra 1795 fik Københavns Magistrat bemyndigelse til at bevillige separation. Fra 1811 skulle par, der ønskede separation til mægling hos en præst, før de søgte Københavns Magistrat om separation. Når kvinder blev separeret, havde de ret til at kalde sig enker og kunne dermed få bevilling til fri næring, hvilket mange benyttede sig af.

Residence

Jeg søgte i Daisy:
Arkivskaber: Danske Kancelli, 2. Departement
Arkivserie: Registranter
Indhold: I 7 1835 - I 7 1835
Løbenummer: M-58932 (dette er blot én af mikrofilmene)

Divorce filed

Bilag Div_023a og b

Census
Shared note

1840:

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Johanne Holmberg45EnkeGjordemoder
Ane Holmberg16Ugifthendes Datter
Sophie Chatrine7UgiftPens.. (datter af Arbeidsmand Glumsøe - plejedatter)
Frederikke Madsen1UgiftPens.. (datter af..? - plejedatter)
Maren Larsdatter23Ugiftlever af Haandarbeide, Logerende
Henriette Leppert35Ugiftlever af Haandarbeide, Logerende
Census

Bilag 089

Shared note

Folketælling 1845:

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Heinrich Lages56GiftSigarmagerHanover
Maren Christensen54GiftKoneAarstofte, Sorø Amt
Peter Wilhelm Mauermann17Ugift*deres SønKjøbenhavn
Johanne Rasmussen48EnkeLogerende, JordemoderOdense
Ane Amaritha Holmberg19Ugift*hendes Datter, syer StøvlerKjøbenhavn
Census

Gjordemoder og enke
Når kvinder blev separeret, havde de ret til at kalde sig enker og kunne dermed få bevilling til fri næring, hvilket mange benyttede sig af. Citat fra bogen: Gitte Brinkbek: Skilsmissedom og separationsbevilling.

En gjord betyder bånd, så mon ikke en gjordemoder betyder en kvinde, der er medvirkende til at få gjorden løsnet/klippet.

I Danmark har man haft autoriserede jordemødre siden slutningen af 1400-tallet. Det var oprindelig gifte kvinder eller enker, der selv havde født og plejede at bistå ved fødsler. [fra SDE]

Citat fra »Nyt fra Sprognævnet 1996/2«:
Gjordemoder er faktisk en form af ordet jordemoder og betyder det samme som dette ord. Formen gjordemoder er nævnt i Ordbog over det Danske Sprog, bind 9, 1927, under opslagsordet jorde-moder. Det oplyses der at den kendes fra 1744, og at den bl.a. er brugt af Blicher, Søren Kierkegaard og Carit Etlar (i Gjøngehøvdingen, 1853). Førsteleddet gjorde i gjordemoder er dog ikke ordet jorde med et stumt g a la p’et i psalme. Der er derimod tale om et helt andet ord, nemlig ordet en gjord, der betyder ’rem’. Og når man har brugt dette ord i stedet for det oprindelige jord, skyldes det en misforståelse: Man har haft svært ved at forstå hvad ordet jord havde at gøre i betegnelsen for en fødselshjælper (forklaringen er at fødsler tidligere foregik på jorden eller på gulvet). For at få bedre mening i ordet har man så erstattet det »meningsløse« ord jord med ordet gjord der giver mulighed for at man kan opfatte gjordemoderen som ’den der binder en gjord om den fødende eller svøber barnet’.
Bilag 085 og 086

Shared note

.

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Johanne Holmberg51EnkegjordemoderTevring i Fyen
Ane Holmberg25Ugifthendes datterKjøbenhavn
Census

Bilag 090

Shared note

1855:

NavnAlderCivilstandFødestedStilling i husstandenErhvervTrosbekjendelse
Jens Chr. Henningsen35GiftKjøbenhavnFabriksbestyrerLutheraner
Anne Amarita Henningsen31GiftKjøbenhavnHans Konedito
Carl Vilhelm Henningsen1UgiftKjøbenhavnDeres Søndito
Johanne Holmberg58UgiftNyborg Amt, Frørup SognGiordemoderdito
Emilie Ludowika Köhler8UgiftKjøbenhavnDatterdatterdito
Census
Shared note

Folketælling 1860:

NavnAlderCivilstandFødestedStilling i husstandenErhvervTrosbekjendelse
Johanne Christine Holmberg67UgiftNyborg Amt, Frørup SognGiordemoderLutheraner
Emilie Ludowika Köhler13UgiftKjøbenhavnDatterdatterdito
Jens Chr. Henningsen40GiftKjøbenhavnArbejdsmandLutheraner
Anne Amarita Henningsen35GiftKjøbenhavnHans Konedito
Carl Vilhelm Henningsen6UgiftKjøbenhavnDeres Børndito
Niels Julius Henningsen2UgiftKjøbenhavnDeres Børndito
et udøbt Barn14 dagedrengKjøbenhavnDeres barndito

Bilag 219

Residence
Shared note

Citat fra bogen: "Åbenrå 26: et københavnsk hus og dets beboere gennem to århundreder" af Kjeld Kayser.
Ved FT i 1855 boede der i hele ejendommen (inkl. baghus) 119 personer. Ved FT i februar 1860 var antallet faldet til 89. I okt. 1860 flytter Kirstine Holmberg ind. Hun kom fra nr. 17. Se avisannonce.
Mon det også gælder fam. Henningsen? De boede også i nr. 17 ved FT i 1860.
I vejviseren er nævnt 1 Henningsen. Men der boede jo 89 personer i huset...

Residence
Shared note

Citat fra bogen: "Åbenrå 26: et københavnsk hus og dets beboere gennem to århundreder" af Kjeld Kayser.
Ved FT i 1855 boede der i hele ejendommen (inkl. baghus) 119 personer. Ved FT i februar 1860 var antallet faldet til 89. I okt. 1860 flytter Kirstine Holmberg ind. Hun kom fra nr. 17. Se avisannonce.
Mon det også gælder fam. Henningsen? De boede også i nr. 17 ved FT i 1860.
I vejviseren er nævnt 1 Henningsen. Men der boede jo 89 personer i huset...

Residence
Shared note

Familiens bopæl gennem årene:

ÅrAdressested
1822FrørupSvendborg Amt
1824St. Kongensgade 67
1824-34Kendes ikke
1838Prindsensgade 367Rosenborg Kvarter, Københavns (Staden), Københavns Amt, Danmark
1840Prindsensgade (matr.nr. 367), 1. sal paa hjørnet af Prindsensgade og AdelgadenSankt Annæ Vester Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark
1845Kristen Bernikowstrædet 221, Baghuset, 4. sal thKøbmager Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark
1850Aabenraa (matr. 223), 1ste til gadeRosenborg Kvarter, Københavns (Staden), Københavns Amt, Danmark
1855Aabenraa 17 (matr. 243)Rosenborg Kvarter, Københavns (Staden), Københavns Amt, Danmark
1860Aabenraa 26 (matr. 245)Rosenborg Kvarter, Københavns (Staden), Københavns Amt, Danmark
Residence

Bilag FT_299

Death

Bilag 853

Shared note

Vartov Kirke er en kirke bygget 1755 i Løngangsstræde i København. Kirken er bygget som en del af udvidelsen af det historiske bygningskompleks Vartov fra 1725. Den er den eneste kirke i København uden tårn eller kuppel. De to klokker hænger på en stabel inde i Vartovs gård.

Det oprindelige kirkerum var åbent ind til sovesalene, så lemmerne på Vartov Hospital kunne følge gudstjenesterne fra deres senge, men det viste sig at være upraktisk på grund af støj og andre forstyrrelser.

I stedet blev kirken bygget til i 1753-55 i forlængelse af Løngangsstræde-fløjen. Kirken er bygget i rokokostil med Johan Cornelius Krieger som arkitekt. Krieger var også mester for selve Vartov-komplekset i barokstil.

Der er foretaget flere ændringer og udbygninger på Vartov siden; mest gennemgribende i 1856-60 ved arkitekten N.S. Nebelong, da bygningen blev forhøjet med en etage og fik sin nuværende form. Den seneste tilbygning er fra 1930 (af Aage Rafn) og rummer præstebolig og kapel. Siden 1920 har kirken været en valgmenighedskirke for grundtvigianere. I de første fem år lejede grundtvigianerne kirken, da den var ejet af Københavns Kommune indtil 1925. Den ejes i dag af Vartov Valgmenighed.

Probate

Bilag SK_012

Note

Familien, Johannes forældre og søskende, var bosiddende i Tårup by, Frørup Sogn (Fyn), hvor Rasmus Hansen ved folketællingern i 1801 er benævnt som ”Huusmand med Jord”, i stillingsrubrikken.
Oplysningerne om børnene stammer også fra denne folketælling.
Ifølge oplysninger der gives ved deres vielse, var han fæster af et hus i Tårup by, som hed ”Pelleshus”.
Men han ses ikke som fæster under de godser, som havde huse og gårde i Sognet.
Han er tilsyneladende ikke død i Sognet, for da hans kone døde, står hun som enke, og hans død er forgæves eftersøgt i kirkebøgerne.
Hendes død anmeldes til e herredsfogeds skifteprotokol af sønnen, husmand Hans Rasmussen.
Det siges her, at hun var almisselem og ikke efterlod sig andet end, hvad der kunne tilfalde fattigvæsnet.
Ikke flere oplysninger om forfædre tilbage i tiden.
Viet 14. december 1822 til Joachim Daniel Hendrik Holmberg.
Joachim og Johanne får i hvert fald een søn August Ferdinand Holmberg, født 23. april 1822 i Frørup.
Han er født før forældrenes giftermål. Johanne boede da hos sin mor, der var enke. Han anføres her kun som Henrik Holmberg og opholdt sig da i Kværndrup Sogn Fyn).
Ved vielsen 14. december 1822 anføres han med sit fulde navn og stadigvæk som værende af Kværndrup. Han var da 39 år. I dette Sogn findes der ingen forekomster af navnet Holmberg. Der var så en mulighed for at følge ham i kirkebøgernes til- og afgangslister samt jævnførselsregistre. Men disse mangler i Kværndrup i tiden 1819-23 (nov.) og her var der ingen hjælp at hente.

INDI:NOTE:TEXT: Familien, Johannes forældre og søskende, var bosiddende i Tårup by, Frørup Sogn (Fyn), hvor Rasmus Hansen ved folketællingern i 1801 er benævnt som ”Huusmand med Jord”, i stillingsrubrikken.
Oplysningerne om børnene stammer også fra denne folketælling.
Ifølge oplysninger der gives ved deres vielse, var han fæster af et hus i Tårup by, som hed ”Pelleshus”.
Men han ses ikke som fæster under de godser, som havde huse og gårde i Sognet.
Han er tilsyneladende ikke død i Sognet, for da hans kone døde, står hun som enke, og hans død er forgæves eftersøgt i kirkebøgerne.
Hendes død anmeldes til e herredsfogeds skifteprotokol af sønnen, husmand Hans Rasmussen.
Det siges her, at hun var almisselem og ikke efterlod sig andet end, hvad der kunne tilfalde fattigvæsnet.
Ikke flere oplysninger om forfædre tilbage i tiden.
Viet 14. december 1822 til Joachim Daniel Hendrik Holmberg.
Joachim og Johanne får i hvert fald een søn August Ferdinand Holmberg, født 23. april 1822 i Frørup.
Han er født før forældrenes giftermål. Johanne boede da hos sin mor, der var enke. Han anføres her kun som Henrik Holmberg og opholdt sig da i Kværndrup Sogn Fyn).
Ved vielsen 14. december 1822 anføres han med sit fulde navn og stadigvæk som værende af Kværndrup. Han var da 39 år. I dette Sogn findes der ingen forekomster af navnet Holmberg. Der var så en mulighed for at følge ham i kirkebøgernes til- og afgangslister samt jævnførselsregistre. Men disse mangler i Kværndrup i tiden 1819-23 (nov.) og her var der ingen hjælp at hente.