Dorthe Rasmusdatter, 1800

Navn
Dorthe /Rasmusdatter/
Fornavne
Dorthe
Efternavn
Rasmusdatter
Født
Note: Bilag 617
Dåb
Note: Bilag 617
Folketælling
Adresse: 56. familie i Taarup
Note: Bilag 044
Delt note: 1801:

1801:

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Rasmus Hansen59Giftmandhuusmand med jord
Kirsten Nielsdatter40Gifthans kone
Niels Rasmusen11Ugiftderes børn
Hans Rasmusen9Ugiftderes børn
Johanne Kirstine Rasmusdatter6Ugiftderes børn
Mette Rasmusdatter5Ugiftderes børn
Dorthe Rasmusdatter1Ugiftderes børn
Søsters fødsel
Note: Bilag 152
Søsters dåb
Note: Bilag 152
Fars død
Note: Bilag 632
Fars begravelse
Note: Bilag 632
Tronskifte
Frederik VI
1808
Historisk Begivenhed
FORORDNING OM KOPPEVACCINATION 1810
3. april 1810
Danmark
Historisk Begivenhed
Slaget ved Waterloo: Hertugen af Wellington besejrede Napoleon Bonaparte og afsluttede Napoleonskrigene.
18. juni 1815
Waterloo, Belgium
Historisk Begivenhed
Kongeriget får en dåbsforordning
30. maj 1828
Danmark I 1828 udsendte Frederik VI en dåbsforordning, hvor det bl.a. fremgik af § 18, at ethvert barn herefter skulle døbes “ei alene med fornavn, men og med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære.” Dåbsforordningen af 1828 gav dog intet svar på, hvem der skulle bestemme, hvad børnene skulle hedde. Derfor fulgtes den op af et cirkulære, der foreskrev at såfremt familien ikke i forvejen havde et slægtsnavn, var det op til faderen at bestemme barnets efternavn. Fædrene fik oven i købet en række valgmuligheder, når de skulle vælge efternavne til poderne: - Faderens eget efternavn. - Faderens fornavn efterfulgt af et -sen (patronym. - Et stednavn som familien havde tilknytning til. I cirkulæret fremgik det også at alle søskende skulle bære det samme efternavn. For kvinderne betød dette i praksis et farvel til skikken med faderens fornavn efterfulgt af -datter. Mange steder valgte man at tolke cirkulæret sådan, at hver generation selv måtte bestemme deres slægtsnavn. Og dermed gik hele idéen med navneloven tabt. 1856: Dåbsforordningen indskærpes: Denne praksis blev imidlertid stoppet med endnu et cirkulære i 1856. Heri fremgår det bl.a.: “at det faste familie- eller stammenavn, der efter frd. af 30te maj 1828 éngang er blevet valgt, ikke blot skal komme til anvendelse for alle børn i den samme generation, men også for alle følgende generationer i den samme familie.”
Mors død
Note: Hendes død anmeldes til herredsfogedens skifteprotokol af sønnen, husmand Hans Rasmussen. Det siges her, at hun var almisselem og ikke efterlod sig andet end, hvad der kunne tilfalde fattigvæsnet.
Mors begravelse
Note: Bilag 437
Historisk Begivenhed
Fotografiets fødselsdag
1839
Europa Den korte version: Den 19. august 1839 er fotografiets officielle fødselsdag. I september samme år optog den tidligere søofficer Christian Tuxen Falbe som den første dansker nogle daguerreotypier i Paris og sendte dem til sin velynder i København, prins Christian Frederik (den senere Christian 8.), som straks deponerede disse samt et medsendt kamera hos fysikeren H.C. Ørsted. Gennem H.C. Ørsteds elever og hjulpet af en dansk udgave af Daguerres egen vejledning vandt det nye medium snart danskernes anerkendelse og interesse. I 1842 åbnede daguerreotypisten Mads Alstrup (1808-76) det første portrætstudie i hovedstaden; et tiår senere havde København over 100 atelierer, og provinsen fulgte hurtigt trop. Udbredelsen skyldtes det billige visitkortfotografi, som i 1870’erne og 1880’erne gav opgaver til bl.a. Aalborgfotografen Heinrich Tønnies. I 1890’erne indførtes pressefotografiet i danske aviser, og i 1908 ansatte Politiken en fast pressefotograf, Holger Damgaard. Men først i 1950’erne blev reportagefotografiet landsdækkende. Se også
Tronskifte
Christian VIII
1839
Historisk Begivenhed
3-årskrigen
fra 24. marts 1848
Danmark
Tronskifte
Frederik VII
1848
Historisk Begivenhed
Grundloven
5. juni 1849
Historisk Begivenhed
3-årskrigen slutter
25. juli 1850
Danmark
Historisk Begivenhed overskrift
Navnelov
1856
Danmark I 1856 udstedte Kirke- og Undervisningsministeriet en såkaldt »rundskrivelse«, et cirkulære til alle landets biskopper, om at det frie navnevalg var slut, og at det slægtsnavn man havde valgt efter 1828-forordningen, skulle være gældende for alle senere slægtled. Hermed var det officielt slut med at give sine børn det ægte patronym som slægtsnavn, og forordningen vakte enorm forbitrelse hos generationen af bønder født efter 1828, som nu stod over for selv at skulle navngive børn.
Tronskifte
Christian IX
1863
Historisk Begivenhed
Slesvigske Krig
mellem 1. februar 1864 og 20. juli 1864
Danmark
Søsters dødsfald
Adresse: Åbenrå?
Note: Bilag 853

Vartov Kirke er en kirke bygget 1755 i Løngangsstræde i København. Kirken er bygget som en del af udvidelsen af det historiske bygningskompleks Vartov fra 1725. Den er den eneste kirke i København uden tårn eller kuppel. De to klokker hænger på en stabel inde i Vartovs gård.

Det oprindelige kirkerum var åbent ind til sovesalene, så lemmerne på Vartov Hospital kunne følge gudstjenesterne fra deres senge, men det viste sig at være upraktisk på grund af støj og andre forstyrrelser.

I stedet blev kirken bygget til i 1753-55 i forlængelse af Løngangsstræde-fløjen. Kirken er bygget i rokokostil med Johan Cornelius Krieger som arkitekt. Krieger var også mester for selve Vartov-komplekset i barokstil.

Der er foretaget flere ændringer og udbygninger på Vartov siden; mest gennemgribende i 1856-60 ved arkitekten N.S. Nebelong, da bygningen blev forhøjet med en etage og fik sin nuværende form. Den seneste tilbygning er fra 1930 (af Aage Rafn) og rummer præstebolig og kapel. Siden 1920 har kirken været en valgmenighedskirke for grundtvigianere. I de første fem år lejede grundtvigianerne kirken, da den var ejet af Københavns Kommune indtil 1925. Den ejes i dag af Vartov Valgmenighed.

Søsters begravelse
Adresse: Assistens Kirkegård (latin assistens = assisterende) er en kirkegård på Nørrebro i København. Den blev oprettet 6. november 1760, fordi det kneb med pladsen på kirkegårdene inden for de københavnske volde. Den er særlig kendt, fordi en række kendte personer ligger begravet her. I mange andre byer er der også assistenskirkegårde.
Assistens Kirkegård var indtil 1880 inddelt i afsnit, der hørte til hvert sit sogn.
Historisk Begivenhed
Kronen indføres
1875
Danmark I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875. Møntenheden blev ændret fra rigsdaler til kroner, og 1 rigsdaler blev omvekslet til 2 kroner. Samtidig blev der indført et nyt decimalsystem, hvor 1 krone svarede til 100 øre.
Søsters dødsfald
Note: Enke efter husmand Bertel Jakobsen af Vormark. Hun blev 78 år gammel og døde af alderdom.
Note: Bilag 646
Søsters begravelse
Note: Bilag 646
Søsters dødsfald
Note: død. 91 år. Smed Niels Hansens moder af Ryslinge.
Note: Bilag 436
Søsters begravelse
Note: Bilag 436
Historisk Begivenhed overskrift
Dansk Navneskik
1899
Danmark I 1899 udkom en kommissionensbetænkning >Dansk Navneskik<, der kort og godt fastslår at den danske navneskik >lider af at være ensformig, upraktisk og uskøn i en saadan Grad, at man vanskelig skal finde dens Lige andensteds-, og som middel til at afhjælpe denne misere foreslog den en legalisering af de folkelige tilnavne.<
Død
ja
Familie med forældre
far
17451804
Født: omkring 1745
Død: september 1804
mor
17621830
Født: december 1762 31 Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Død: 19. juli 1830Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab10. november 1784Frørup kirke, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
5 måneder
storesøster
1785
Født: 10. april 1785 40 22 Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
20 måneder
storebror
17861790
Født: 26. november 1786 41 23 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Død: marts 1790Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
3 år
storebror
1790
Født: januar 1790 45 27 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
2 år
storebror
17921792
Født: januar 1792 47 29 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Død: marts 1792Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
21 måneder
storebror
1793
Født: 11. september 1793 48 30 Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
18 måneder
storesøster
17951875
Født: 26. februar 1795 50 32 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Død: 3. maj 1875Vartov Hospital - Staden, Københavns Herred, Københavns Amt, Danmark
23 måneder
storesøster
17971886
Født: 7. januar 1797 52 34 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Død: 2. november 1886Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
21 måneder
storebror
17981798
Født: 2. oktober 1798 53 35 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Død: oktober 1798Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
19 måneder
hende selv
1800
Født: 9. maj 1800 55 37 Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Død:
2 år
lillesøster
18021879
Født: 2. september 1802 57 39 Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
Død: 9. maj 1879Vormark, Hesselager, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark
Født
Dåb
Folketælling
Født

Bilag 617

Dåb

Bilag 617

Folketælling

Bilag 044

Delt note

1801:

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Rasmus Hansen59Giftmandhuusmand med jord
Kirsten Nielsdatter40Gifthans kone
Niels Rasmusen11Ugiftderes børn
Hans Rasmusen9Ugiftderes børn
Johanne Kirstine Rasmusdatter6Ugiftderes børn
Mette Rasmusdatter5Ugiftderes børn
Dorthe Rasmusdatter1Ugiftderes børn
Note

Familien var bosiddende i Tårup by, Frørup Sogn, hvor Rasmus Hansen ved folketællingern i 1801 er benævnt som ”Huusmand med Jord”, i stillingsrubrikken.
Oplysningerne om børnene stammer også fra denne folketælling.
I følge oplysninger der gives ved deres vielse, var han fæster af et hus i Tårup by, som hed ”Pelleshus”.
Men han ses ikke som fæster under de godser, som havde huse og gårde i Sognet.
Han er tilsyneladende ikke død i Sognet, for da hans kone døde, står hun som enke, og hans død er forgæves eftersøgt i kirkebøgerne.
Hendes død anmeldes til e herredsfogeds skifteprotokol af sønnen, husmand Hans Rasmussen.
Det siges her, at hun var almisselem og ikke efterlod sig andet end, hvad der kunne tilfalde fattigvæsnet.
Ikke flere oplysninger om forfædre tilbage i tiden.

INDI:NOTE:TEXT: Familien var bosiddende i Tårup by, Frørup Sogn, hvor Rasmus Hansen ved folketællingern i 1801 er benævnt som ”Huusmand med Jord”, i stillingsrubrikken.
Oplysningerne om børnene stammer også fra denne folketælling.
I følge oplysninger der gives ved deres vielse, var han fæster af et hus i Tårup by, som hed ”Pelleshus”.
Men han ses ikke som fæster under de godser, som havde huse og gårde i Sognet.
Han er tilsyneladende ikke død i Sognet, for da hans kone døde, står hun som enke, og hans død er forgæves eftersøgt i kirkebøgerne.
Hendes død anmeldes til e herredsfogeds skifteprotokol af sønnen, husmand Hans Rasmussen.
Det siges her, at hun var almisselem og ikke efterlod sig andet end, hvad der kunne tilfalde fattigvæsnet.
Ikke flere oplysninger om forfædre tilbage i tiden.