Dorthe Rasmusdatter, 1800–…?>
- Navn
- Dorthe /Rasmusdatter/
- Fornavne
- Dorthe
- Efternavn
- Rasmusdatter
Født
|
Note: Bilag 617 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dåb
|
Note: Bilag 617 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Folketælling
|
Adresse: 56. familie i Taarup Note: Bilag 044
Delt note: 1801: 1801:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søsters fødsel
|
Note: Bilag 152 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søsters dåb
|
Note: Bilag 152 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fars død
|
Note: Bilag 632 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fars begravelse
|
Note: Bilag 632 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tronskifte
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
Slaget ved Waterloo: Hertugen af Wellington besejrede Napoleon Bonaparte og afsluttede Napoleonskrigene.
18. juni 1815
Waterloo, Belgium
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
Kongeriget får en dåbsforordning
30. maj 1828
Danmark I 1828 udsendte Frederik VI en dåbsforordning, hvor det bl.a. fremgik af § 18, at ethvert barn herefter skulle døbes “ei alene med fornavn, men og med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære.” Dåbsforordningen af 1828 gav dog intet svar på, hvem der skulle bestemme, hvad børnene skulle hedde. Derfor fulgtes den op af et cirkulære, der foreskrev at såfremt familien ikke i forvejen havde et slægtsnavn, var det op til faderen at bestemme barnets efternavn. Fædrene fik oven i købet en række valgmuligheder, når de skulle vælge efternavne til poderne: - Faderens eget efternavn. - Faderens fornavn efterfulgt af et -sen (patronym. - Et stednavn som familien havde tilknytning til. I cirkulæret fremgik det også at alle søskende skulle bære det samme efternavn. For kvinderne betød dette i praksis et farvel til skikken med faderens fornavn efterfulgt af -datter. Mange steder valgte man at tolke cirkulæret sådan, at hver generation selv måtte bestemme deres slægtsnavn. Og dermed gik hele idéen med navneloven tabt. 1856: Dåbsforordningen indskærpes: Denne praksis blev imidlertid stoppet med endnu et cirkulære i 1856. Heri fremgår det bl.a.: “at det faste familie- eller stammenavn, der efter frd. af 30te maj 1828 éngang er blevet valgt, ikke blot skal komme til anvendelse for alle børn i den samme generation, men også for alle følgende generationer i den samme familie.”
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mors død
|
Note: Hendes død anmeldes til herredsfogedens skifteprotokol af sønnen, husmand Hans Rasmussen. Det siges her, at hun var almisselem og ikke efterlod sig andet end, hvad der kunne tilfalde fattigvæsnet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mors begravelse
|
Note: Bilag 437 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
Fotografiets fødselsdag
1839
Europa Den korte version: Den 19. august 1839 er fotografiets officielle fødselsdag. I september samme år optog den tidligere søofficer Christian Tuxen Falbe som den første dansker nogle daguerreotypier i Paris og sendte dem til sin velynder i København, prins Christian Frederik (den senere Christian 8.), som straks deponerede disse samt et medsendt kamera hos fysikeren H.C. Ørsted. Gennem H.C. Ørsteds elever og hjulpet af en dansk udgave af Daguerres egen vejledning vandt det nye medium snart danskernes anerkendelse og interesse. I 1842 åbnede daguerreotypisten Mads Alstrup (1808-76) det første portrætstudie i hovedstaden; et tiår senere havde København over 100 atelierer, og provinsen fulgte hurtigt trop. Udbredelsen skyldtes det billige visitkortfotografi, som i 1870’erne og 1880’erne gav opgaver til bl.a. Aalborgfotografen Heinrich Tønnies. I 1890’erne indførtes pressefotografiet i danske aviser, og i 1908 ansatte Politiken en fast pressefotograf, Holger Damgaard. Men først i 1950’erne blev reportagefotografiet landsdækkende. Se også
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tronskifte
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tronskifte
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed overskrift
|
Navnelov
1856
Danmark I 1856 udstedte Kirke- og Undervisningsministeriet en såkaldt »rundskrivelse«, et cirkulære til alle landets biskopper, om at det frie navnevalg var slut, og at det slægtsnavn man havde valgt efter 1828-forordningen, skulle være gældende for alle senere slægtled. Hermed var det officielt slut med at give sine børn det ægte patronym som slægtsnavn, og forordningen vakte enorm forbitrelse hos generationen af bønder født efter 1828, som nu stod over for selv at skulle navngive børn.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tronskifte
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søsters dødsfald
|
Adresse: Åbenrå? Note: Bilag 853
Vartov Kirke er en kirke bygget 1755 i Løngangsstræde i København. Kirken er bygget som en del af udvidelsen af det historiske bygningskompleks Vartov fra 1725. Den er den eneste kirke i København uden tårn eller kuppel. De to klokker hænger på en stabel inde i Vartovs gård. Det oprindelige kirkerum var åbent ind til sovesalene, så lemmerne på Vartov Hospital kunne følge gudstjenesterne fra deres senge, men det viste sig at være upraktisk på grund af støj og andre forstyrrelser. I stedet blev kirken bygget til i 1753-55 i forlængelse af Løngangsstræde-fløjen. Kirken er bygget i rokokostil med Johan Cornelius Krieger som arkitekt. Krieger var også mester for selve Vartov-komplekset i barokstil. Der er foretaget flere ændringer og udbygninger på Vartov siden; mest gennemgribende i 1856-60 ved arkitekten N.S. Nebelong, da bygningen blev forhøjet med en etage og fik sin nuværende form. Den seneste tilbygning er fra 1930 (af Aage Rafn) og rummer præstebolig og kapel. Siden 1920 har kirken været en valgmenighedskirke for grundtvigianere. I de første fem år lejede grundtvigianerne kirken, da den var ejet af Københavns Kommune indtil 1925. Den ejes i dag af Vartov Valgmenighed. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søsters begravelse
|
Adresse: Assistens Kirkegård (latin assistens = assisterende) er en kirkegård på Nørrebro i København. Den blev oprettet 6. november 1760, fordi det kneb med pladsen på kirkegårdene inden for de københavnske volde. Den er særlig kendt, fordi en række kendte personer ligger begravet her. I mange andre byer er der også assistenskirkegårde. Assistens Kirkegård var indtil 1880 inddelt i afsnit, der hørte til hvert sit sogn. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
Kronen indføres
1875
Danmark I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875. Møntenheden blev ændret fra rigsdaler til kroner, og 1 rigsdaler blev omvekslet til 2 kroner. Samtidig blev der indført et nyt decimalsystem, hvor 1 krone svarede til 100 øre.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søsters dødsfald
|
Note: Enke efter husmand Bertel Jakobsen af Vormark. Hun blev 78 år gammel og døde af alderdom.
Note: Bilag 646 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søsters begravelse
|
Note: Bilag 646 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søsters dødsfald
|
Note: død. 91 år. Smed Niels Hansens moder af Ryslinge.
Note: Bilag 436 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søsters begravelse
|
Note: Bilag 436 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed overskrift
|
Dansk Navneskik
1899
Danmark I 1899 udkom en kommissionensbetænkning >Dansk Navneskik<, der kort og godt fastslår at den danske navneskik >lider af at være ensformig, upraktisk og uskøn i en saadan Grad, at man vanskelig skal finde dens Lige andensteds-, og som middel til at afhjælpe denne misere foreslog den en legalisering af de folkelige tilnavne.<
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Død
|
ja
|
far | |
---|---|
mor |
1762–1830
Født: december 1762
31
— Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Død: 19. juli 1830 — Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 10. november 1784 — Frørup kirke, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
5 måneder
storesøster |
1785–…
Født: 10. april 1785
40
22
— Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
20 måneder
storebror |
1786–1790
Født: 26. november 1786
41
23
— Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Død: marts 1790 — Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
3 år
storebror |
1790–…
Født: januar 1790
45
27
— Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
2 år
storebror |
1792–1792
Født: januar 1792
47
29
— Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Død: marts 1792 — Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
21 måneder
storebror |
1793–…
Født: 11. september 1793
48
30
— Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
18 måneder
storesøster |
1795–1875
Født: 26. februar 1795
50
32
— Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Død: 3. maj 1875 — Vartov Hospital - Staden, Københavns Herred, Københavns Amt, Danmark |
23 måneder
storesøster |
1797–1886
Født: 7. januar 1797
52
34
— Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Død: 2. november 1886 — Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
21 måneder
storebror |
1798–1798
Født: 2. oktober 1798
53
35
— Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Død: oktober 1798 — Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
19 måneder
hende selv |
1800–…
Født: 9. maj 1800
55
37
— Frørup - Taarup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Død: |
2 år
lillesøster |
1802–1879
Født: 2. september 1802
57
39
— Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Død: 9. maj 1879 — Vormark, Hesselager, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark |
Født | |
---|---|
Dåb | |
Folketælling |
Født |
Bilag 617 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dåb |
Bilag 617 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Folketælling |
Bilag 044
Delt note
1801:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Note
|
Familien var bosiddende i Tårup by, Frørup Sogn, hvor Rasmus Hansen ved folketællingern i 1801 er benævnt som ”Huusmand med Jord”, i stillingsrubrikken. INDI:NOTE:TEXT: Familien var bosiddende i Tårup by, Frørup Sogn, hvor Rasmus Hansen ved folketællingern i 1801 er benævnt som ”Huusmand med Jord”, i stillingsrubrikken. Oplysningerne om børnene stammer også fra denne folketælling. I følge oplysninger der gives ved deres vielse, var han fæster af et hus i Tårup by, som hed ”Pelleshus”. Men han ses ikke som fæster under de godser, som havde huse og gårde i Sognet. Han er tilsyneladende ikke død i Sognet, for da hans kone døde, står hun som enke, og hans død er forgæves eftersøgt i kirkebøgerne. Hendes død anmeldes til e herredsfogeds skifteprotokol af sønnen, husmand Hans Rasmussen. Det siges her, at hun var almisselem og ikke efterlod sig andet end, hvad der kunne tilfalde fattigvæsnet. Ikke flere oplysninger om forfædre tilbage i tiden. |