Ole Rasmussen, 1782–…?>
- Navn
- Ole /Rasmussen/
- Fornavne
- Ole
- Efternavn
- Rasmussen
Født
|
Note: Bilag 1273 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dåb
|
Note: Bilag 1273 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Militærtjeneste
|
Note: Skema findes ved militære bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Brors fødsel
|
Note: Bilag 1274 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Brors dåb
|
Note: Bilag 1274 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Folketælling
|
Delt note: 1787: 1787:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tronskifte
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bopæl
|
Adresse: Dømmestrup Note: Bilag 322 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Datters fødsel
|
Adresse: Taarup Note: Bilag 322
Note: De annekterede bataljoner blev kun mobiliseret i krigstid. Mandskabet var enten tidligere soldater eller mænd mellem 21 og 36, der var opført i lægdsrullerne og ikke i forvejen var udskrevet til hærens stående enheder. Der var altså tale om folk, der til daglig var civile med civile erhverv. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Datters dåb
|
Adresse: Taarup Note: Bilag 322 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ugift
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
Slaget ved Waterloo: Hertugen af Wellington besejrede Napoleon Bonaparte og afsluttede Napoleonskrigene.
18. juni 1815
Waterloo, Belgium
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ægteskab
|
Note: Bilag 1272 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
Kongeriget får en dåbsforordning
30. maj 1828
Danmark I 1828 udsendte Frederik VI en dåbsforordning, hvor det bl.a. fremgik af § 18, at ethvert barn herefter skulle døbes “ei alene med fornavn, men og med det familie- eller stamnavn, som det i fremtiden bør bære.” Dåbsforordningen af 1828 gav dog intet svar på, hvem der skulle bestemme, hvad børnene skulle hedde. Derfor fulgtes den op af et cirkulære, der foreskrev at såfremt familien ikke i forvejen havde et slægtsnavn, var det op til faderen at bestemme barnets efternavn. Fædrene fik oven i købet en række valgmuligheder, når de skulle vælge efternavne til poderne: - Faderens eget efternavn. - Faderens fornavn efterfulgt af et -sen (patronym. - Et stednavn som familien havde tilknytning til. I cirkulæret fremgik det også at alle søskende skulle bære det samme efternavn. For kvinderne betød dette i praksis et farvel til skikken med faderens fornavn efterfulgt af -datter. Mange steder valgte man at tolke cirkulæret sådan, at hver generation selv måtte bestemme deres slægtsnavn. Og dermed gik hele idéen med navneloven tabt. 1856: Dåbsforordningen indskærpes: Denne praksis blev imidlertid stoppet med endnu et cirkulære i 1856. Heri fremgår det bl.a.: “at det faste familie- eller stammenavn, der efter frd. af 30te maj 1828 éngang er blevet valgt, ikke blot skal komme til anvendelse for alle børn i den samme generation, men også for alle følgende generationer i den samme familie.”
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
Fotografiets fødselsdag
1839
Europa Den korte version: Den 19. august 1839 er fotografiets officielle fødselsdag. I september samme år optog den tidligere søofficer Christian Tuxen Falbe som den første dansker nogle daguerreotypier i Paris og sendte dem til sin velynder i København, prins Christian Frederik (den senere Christian 8.), som straks deponerede disse samt et medsendt kamera hos fysikeren H.C. Ørsted. Gennem H.C. Ørsteds elever og hjulpet af en dansk udgave af Daguerres egen vejledning vandt det nye medium snart danskernes anerkendelse og interesse. I 1842 åbnede daguerreotypisten Mads Alstrup (1808-76) det første portrætstudie i hovedstaden; et tiår senere havde København over 100 atelierer, og provinsen fulgte hurtigt trop. Udbredelsen skyldtes det billige visitkortfotografi, som i 1870’erne og 1880’erne gav opgaver til bl.a. Aalborgfotografen Heinrich Tønnies. I 1890’erne indførtes pressefotografiet i danske aviser, og i 1908 ansatte Politiken en fast pressefotograf, Holger Damgaard. Men først i 1950’erne blev reportagefotografiet landsdækkende. Se også
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tronskifte
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Datters ægteskab
|
Note: Bilag 1258 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tronskifte
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed overskrift
|
Navnelov
1856
Danmark I 1856 udstedte Kirke- og Undervisningsministeriet en såkaldt »rundskrivelse«, et cirkulære til alle landets biskopper, om at det frie navnevalg var slut, og at det slægtsnavn man havde valgt efter 1828-forordningen, skulle være gældende for alle senere slægtled. Hermed var det officielt slut med at give sine børn det ægte patronym som slægtsnavn, og forordningen vakte enorm forbitrelse hos generationen af bønder født efter 1828, som nu stod over for selv at skulle navngive børn.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tronskifte
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hustrus dødsfald
|
Adresse: Åbenrå? Note: Bilag 853
Vartov Kirke er en kirke bygget 1755 i Løngangsstræde i København. Kirken er bygget som en del af udvidelsen af det historiske bygningskompleks Vartov fra 1725. Den er den eneste kirke i København uden tårn eller kuppel. De to klokker hænger på en stabel inde i Vartovs gård. Det oprindelige kirkerum var åbent ind til sovesalene, så lemmerne på Vartov Hospital kunne følge gudstjenesterne fra deres senge, men det viste sig at være upraktisk på grund af støj og andre forstyrrelser. I stedet blev kirken bygget til i 1753-55 i forlængelse af Løngangsstræde-fløjen. Kirken er bygget i rokokostil med Johan Cornelius Krieger som arkitekt. Krieger var også mester for selve Vartov-komplekset i barokstil. Der er foretaget flere ændringer og udbygninger på Vartov siden; mest gennemgribende i 1856-60 ved arkitekten N.S. Nebelong, da bygningen blev forhøjet med en etage og fik sin nuværende form. Den seneste tilbygning er fra 1930 (af Aage Rafn) og rummer præstebolig og kapel. Siden 1920 har kirken været en valgmenighedskirke for grundtvigianere. I de første fem år lejede grundtvigianerne kirken, da den var ejet af Københavns Kommune indtil 1925. Den ejes i dag af Vartov Valgmenighed. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hustrus begravelse
|
Adresse: Assistens Kirkegård (latin assistens = assisterende) er en kirkegård på Nørrebro i København. Den blev oprettet 6. november 1760, fordi det kneb med pladsen på kirkegårdene inden for de københavnske volde. Den er særlig kendt, fordi en række kendte personer ligger begravet her. I mange andre byer er der også assistenskirkegårde. Assistens Kirkegård var indtil 1880 inddelt i afsnit, der hørte til hvert sit sogn. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk Begivenhed
|
Kronen indføres
1875
Danmark I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875. Møntenheden blev ændret fra rigsdaler til kroner, og 1 rigsdaler blev omvekslet til 2 kroner. Samtidig blev der indført et nyt decimalsystem, hvor 1 krone svarede til 100 øre.
|
far | |
---|---|
mor | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
ham selv |
1782–…
Født: november 1782
29
23
— Nørre Lyndelse, Åsum Herred, Odense Amt, Danmark |
3 år
lillebror |
1786–…
Født: 12. januar 1786
33
27
— Nørre Lyndelse, Åsum Herred, Odense Amt, Danmark |
|
ham selv |
1782–…
Født: november 1782
29
23
— Nørre Lyndelse, Åsum Herred, Odense Amt, Danmark |
---|---|
samlever |
1795–1875
Født: 26. februar 1795
50
32
— Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Død: 3. maj 1875 — Vartov Hospital - Staden, Københavns Herred, Københavns Amt, Danmark |
Ugift | Ugift — 1814 — |
5 måneder
datter |
1814–…
Født: 21. maj 1814
31
19
— Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
ham selv |
1782–…
Født: november 1782
29
23
— Nørre Lyndelse, Åsum Herred, Odense Amt, Danmark |
---|---|
hustru | |
Ægteskab | Ægteskab — 27. marts 1817 — Kullerup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
samlevers samlever |
1784–1854
Født: omkring 1784
— Mecklenburg, Tyskland Død: 17. februar 1854 — Gentofte, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
---|---|
samlever |
1795–1875
Født: 26. februar 1795
50
32
— Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Død: 3. maj 1875 — Vartov Hospital - Staden, Københavns Herred, Københavns Amt, Danmark |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 14. december 1822 — Frørup kirke, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
Skilsmisse | Skilsmisse — 9. januar 1835 — København, Sokkelund, Københavns Amt, Danmark |
|
1822–1896
Født: 23. april 1822
38
27
— Frørup, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Død: 6. marts 1896 — Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark |
3 år
steddatter |
1825–1891
Født: 28. januar 1825
41
29
— Københavns Amt, Danmark Død: 24. december 1891 — Hellig Kors, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
Født | |
---|---|
Dåb | |
Militærtjeneste | |
Folketælling | |
Bopæl | |
Ægteskab |
Født |
Bilag 1273 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dåb |
Bilag 1273 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Militærtjeneste |
Skema findes ved militære bilag. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Folketælling |
Delt note
1787:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bopæl |
Bilag 322 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ægteskab |
Bilag 1272 |