Lykkegårds historie

Delt note

Lykkegårds historie
En oversigt

Lykkegård, tidligere matrikel nr. 6 (nu 6a), er beliggende i landsbyen Tårup, Mesinge Sogn, Bjerge Herred, tidligere Odense Amt (nu Fyns amt/fra 2007 Region Syd).

I 1664 var gården ejet af Herredsfoged Hans Krag, Kraghgården, Mesinge. I 1680 angives ejeren at være "Salig Hans Krags Arvinger", d.v.s. hans søn Knud Krag. Gården blev mellem 1680-1688 solgt til Hverringes ejer Niels Krabbe. Mads Nielsen er den første, der nævnes i Hverringes fæsteprotokol.
Fæsterækken kan føres tilbage til 1664, så gården er mindst 340 år gammel.
Lykkegård har stort set haft det samme jordtilliggende fra 1664 til udstykningen 1912.
(Kilder: Nyborg Amtsstue: Matrikel for Hindsholm Herred 1664, 1680, 1688 og 1701 samt Hverringes fæste- og skifteprotokoller).

Fæstere og selvejere 1664-1985:

Søren Christensen: Fæster i 1664
Rasmus Povelsen: Fæster i 1680
Mads Nielsen, Martofte: Fæstebrev 1/3 1685.
Morten Pedersen, Viby: Fæstebrev 26/5 1735.
Peder Olufsen, Måle: Fæstebrev 2/3 1742.
Jørgen Nielsen, Viby: Fæstebrev 20/4 1758.
Niels Jørgensen, Tårup: Fæstebrev 10/3 1803.
Jens Nielsen, Tårup: Fæstebrev 7/4 1848.
Skøde 18/12 1872.
Jeppe Jørgensen, Bregnør: Skøde 14/3 1879.
Jens Jørgensen, Tårup: Skøde 19/6 1919.
Knud Poulsen, Gultved: Skøde 1/11 1952.
Henning Jensen, Over Kærby Skøde marts 1985

Jørgen Nielsen, der blev født på Kastelsgården i Viby, fik som den første af slægten udstedt fæstebrev 20/4 1758. Fæstebrevet er underskrevet af Geheimeråd Peder Juel, Hverringe. Gården forblev derefter i samme slægt i 227 år, indtil den i 1985 blev solgt af Jørgen Nielsens tip-tipoldebarn Kirsten Eleonora Jørgensen, gift med Knud Poulsen.

Sidste ændring
24. november 202022:57:09
Forfatter til sidste ændring: stam-holm
Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Slægtsgården Lykkegård Slægtsgården Lykkegård 1 0 0 tirsdag d. 24. november 2020 kl. 23:52
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring